Pasbesøg i Hong Kong den 30. oktober 2024
Ønsker du at ansøge om pasfornyelse eller om et førstegangspas, beder vi dig venligst reservere en tid på dette link. Tidsbestilling via link’et er strengt nødvendigt.
Du kan finde information om pasansøgningsprocessen her bl.a. ansøgning om pas for personer over og under 18 år samt om såkaldte førstegangspas. Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilke dokumenter skal forberedes og medbringes. På siden finder du også pasansøgningsformular.
Alle ansøgere skal møde personligt op ved EU-kontoret i Hongkong:
19/F, St. John's Building
33 Garden Road
Central Hong Kong
Ved ansøgning om et børnepas (under 18 år) skal begge forældre møde op, ligesom begge skal underskrive samtykkeerklæringen på side 2 i pasansøgningsformularen.
Ved børn under 12 år må foto gerne medbringes.
Ved indgivelse af pasansøgningen skal ansøger fremvise sit nuværende pas; man beholder sit gamle pas, indtil vi modtager det nye.
Venligst bemærk, at ekspeditionstiden for et pas er 3-5 uger.
Betalingsinformationer
Gebyr for pasfornyelse og førstegangspas er 1.130 DKK eller 1.167 RMB.
Betalingen kan foretages i enten danske kroner eller kinesiske renminbi på vores danske konto (via Udenrigsministeriet) eller kinesiske konto (via Ambassaden i Beijing).
DANSKE BANK (ved betaling i DKK) NB: tilføj venligst dit navn og flg. reference ved pengeoverførsel ”613014-52-52101-1302-48693” | BANK OF CHINA (ved betaling i RMB) NB: tilføj hele navnet på pasansøger som reference ved pengeoverførsel
|
Hvis du har spørgsmål om ekstrapas, pasforlængelse og provisorisk pas, er du velkommen til at kontakte cangklbor@um.dk.
For yderligere oplysninger om dansk pas henvises til Borgerservice’s hjemmeside her.