Pasbesøg i Hong Kong 4. oktober 2023
Generalkonsulatet i Guangzhou aflægger pasbesøg i Hongkong onsdag, den 4. oktober 2023.
Vi skal venligst bede om, at der reserveres en tid på forhånd på følgende hjemmeside: https://app.squarespacescheduling.com/schedule.php?owner=23471502 hvis du ønsker at ansøge om pasfornyelse/førstegangspas.
Der er begrænsede antal tider, så alle bedes møde op til tiden og ændre eller annullere tiden så tidligt som muligt, hvis I alligevel ikke kan møde op.
NB: Der er udelukkende tale om indgivelse af ansøgning og optagelse af biometri under pasbesøget. Sagsbehandlingen og dermed også endelig godkendelse foregår som altid gennem Generalkonsulatet i Guangzhou, der er i kontakt med de danske pasmyndigheder.
Informationer om pasansøgning
Der kan kun ansøges om pasfornyelse og førstegangspas under dette pasbesøg. Der kan således ikke ansøges om ekstrapas, pasforlængelse og provisorisk pas. Hvis du har spørgsmål om ekstrapas, pasforlængelse og provisorisk pas, er du velkommen til at kontakte cangklbor@um.dk.
Du skal møde op personligt og indlevere pasansøgningen ved EU-kontoret i Hongkong:
19/F, St. John's Building
33 Garden Road
Central Hong Kong
Tidsbestilling via ovenstående link er strengt nødvendigt.
Ved indgivelse af pasansøgning skal du medbringe originalt nuværende pas, en farvekopi af passet og en udfyldt pasformular - dette gælder både børn og voksne.
Ved ansøgning om pas til børn under 18 år skal begge forældre enten møde op eller den ene give digitalt samtykke med NemID.
Ved ansøgning om et førstegangspas gælder følgende krav:
- Personligt fremmøde af begge forældre og barn (alternativt digitalt samtykke fra den ene forælder)
- Begge forældres pas samt farvekopier af passene
- Legaliseret fødselsattest og kopi heraf
- Hvis barnet er født før den 1. juli 2014, skal en legaliseret vielsesattest medbringes.
Generalkonsulatet henstiller, at kun personer med følgende behov bestiller tid:
- Passet er ved at udløbe (op til 2 år)
- Passet mangler sider (op til 10 sider tilbage)
- Bortkommet pas (medbring politirapport og anden form for identifikation, f.eks. kopi af gammelt pas)
- Beskadiget pas (f.eks. af vand eller slitage)
- Andre særlige årsager.
Postforsendelse foregår på eget ansvar
Vi giver dig besked, når vi modtager dit nye pas. På samme tid vil vi bede dig om at sende os dit gamle pas, som vi annullerer og sender tilbage til dig sammen med dit nye pas til adressen, som du har skrevet på ansøgningsformularen.
Postforsendelse fra Generalkonsulatet foregår med SF Express, da dette er den hurtigste metode over grænsen. Postforsendelse foregår på ansøgers eget ansvar. For at få udleveret dit nye pas og det gamle, annullerede pas vil du blive bedt om at betale for porto ved modtagelse. Alternativt kan nye pas afhentes hos Borgerservice i Danmark.
Betalingsinformationer
Gebyr for pasfornyelse og førstegangspas er 1.125 DKK eller 1.055 RMB.
Ansøgningen kan indgives i Hongkong, men Generalkonsulatet kan først påbegynde sagsbehandlingen i systemet, når gebyret er betalt.
Betalingen kan foretages i enten danske kroner eller kinesiske renminbi på vores danske konto (via Udenrigsministeriet) eller kinesiske konto (via Ambassaden i Beijing).
DANSKE BANK (ved betaling i DKK) NB: tilføj følgende note/kommentar/reference ved pengeoverførsel ”613014-1-52101-1302-48693” | BANK OF CHINA (ved betaling i RMB) NB: tilføj hele navnet på pasansøger som note/kommentar/reference ved pengeoverførsel
|